Brændværdi på forskellige brændsler
Der er stor forskel på, hvor godt forskellige brændsler brænder. Derfor vil herunder gennemgå brændværdien på to af de typiske brændsler der bliver brugt i Danmark, nemlig træ og naturgas.
Brændværdi træ og træpiller
I udgangspunktet har alt træ samme brændværdi - sådan cirka 4500 Kcal/kg. Det lyder jo dejligt simpelt, men det er det desværre ikke helt alligevel. For her er tale om et tal, som er beregnet ud fra fuldkomment tørt træ. Derfor vil træets ‘netto-brændværdi’ være en del lavere, alt efter hvor meget vand det indeholder, da der vil afgå en del energi til vandfordampning.
Netop fugtindhold er en meget vigtig ting at have sig for øje, hvis man gerne vil bruge træ som brændsel. For brændværdien på træ bliver i høj grad påvirket af fugtindholdet. Hvis træet indeholder meget vand, vil en del af energien simpelthen gå til spilde, da det bliver brugt på at tørre træet og ikke på at varme rummet op.
Så selvom fugtindholdet ikke har betydning for den rent teoretiske beregning af træets brændværdi, har den altså stor betydning for dig som forbruger. Man siger, at normalt brænde skal have en fugtighedsprocent på omkring 20-22% før det er klart til brug.
Når vi snakker om netto brændværdi på træ og træpiller gør følgende sig gældende: